Velkommen til
Arthur Hansen Gardiner
Den “grønne” gardinbus.
Kvalitet, god service og nye gardiner med et smil!
Arthur Hansen Gardiner tilbyder et bredt udvalg af gardiner og solafskærmning. Den “grønne” gardinbus kommer hjem til dig med råd og vejledning. Jeg vil gøre mit bedste til, at din oplevelse ved køb af nye gardiner bliver god. Ring eller udfyld kontaktformularen her på siden. Jeg er altid klar med et uforpligtende tilbud.
Med venlig hilsen
Kim fra Arthur Hansen Gardiner
Opgaver vi har udført.
Om Arthur Hansen Gardiner
Mange års erfaring i gardinbranchen er pakket i bilen sammen med prøver, inspirationer og den samme gode service, som du kender fra butikken på Skibhusvej i Odense.
Det hele startede her
Navnet “Arthur Hansen” stammer helt tilbage fra 1909, hvor butikken åbnede i Vestergade i Odense. Forretningen vokser op gennem 10’erne og 20’erne. Efterhånden breder butikken sig over Vestergade nr. 67, 69 og 71 og huser alt hvad hjertet kan begære af boligtekstiler og andet boligudstyr. Da Arthur Hansen dør i 1933 tager familien over og driver den helt frem til 1976. Nye ejere sælger ejendommene i Vestergade og flytter forretningen til Kongensgade, hvor den bliver til 1983. Efter 22 års ansættelse overtager Arne Schmidt navnet og flytter butikken til Skibhusvej 101, hvor Gustav Ellinge tidligere havde til huse. Her driver han Arthur Hansen frem til 2020.
Nye tider
Den 1. maj 2020 overtog jeg navnet “Arthur Hansen” og viderefører gardin-delen som en rullende gardinbutik. Efter næsten 28 år hos Arthur Hansen og 35 år som gardinmontør, er det ikke uden en vis ærefrygt jeg overtager navnet. Tradition og fornyelse skal gå hånd i hånd, så de fleste vil ikke bemærke den store forskel, fremover skal jeg dog selv tage telefonen. Bilen er ny, 100 % elbil, derfor Den “grønne” gardinbus. Udover hjemmesiden her, vil jeg også kunne findes på facebook og instagram.
Kontakt
Du kan udfylde kontakt formularen her eller du kan sende en mail til:
ah@ahodense.dk
66 13 15 21
Odense